Årsberetning fra Astrup Menighedsråd 2022

Årsberetning fra Astrup Menighedsråd 2022

Årsberetning fra Astrup Menighedsråd 2022

# ASTRUP-ROSTRUP FÆLLESNYHEDER

Årsberetning fra Astrup Menighedsråd 2022

ÅRSBERETNING ASTRUP MENIGHEDSRÅD 2022 

Efter en lang periode med nedsat aktivitetsniveau kunne vi med ophævelse af alle coronarestriktioner 1. februar se frem til lysere tider. Aktiviteterne kunne genoptages i fuldt omfang, og gradvist vendte modet på at mødes og deltage tilbage.

KIRKELIV

Gudstjenester Året bød på gudstjenester for alle aldersgrupper. Udover søndagens gudstjenester (traditionelle højmesser og rytmiske gudstjenester) blev der afholdt

Måltidsgudstjeneste skærtorsdag
Pinsegudstjeneste i præstegårdshaven med efterfølgende frokost
Høstgudstjeneste / høstmarked i Brøndbjerg
Familiegudstjenester
Skumringsgudstjenester 

MUSIKLIV

Takket være kirkens dygtige og engagerede kirkemusikere Tove Antonsen (organist) og Kristine Niss Pedersen (kirkesanger) har vi et rigt og varieret musikliv.

Kor
Tove leder kirkens børne-og ungdomskor og voksenkoret. Koristerne mødes en gang om ugen i forår-og efterårssæsonen og optræder ved forskellige lejligheder. Vi havde bl.a. fornøjelsen af at se og høre begge kor ved høst-og julemusikgudstjenesten. I foråret samarbejdede voksenkoret med Rold kirkekor og sammen leverede de to kor en flot forårskoncert.

Musik for de yngste
Nogle formiddage i forårs-og efterårssæsonen mødtes vuggestue-og børnehavebørn fra Kammas Børneunivers på skift i kirken til musik, sang, leg og bevægelse. Kristine (kirkesanger) står for denne hyggelige og lærerige aktivitet.

Koncerter m.m.
Årets nytårskoncert med Margrethe Smedegaard, Thomas Rewes og Natascha Kutsko blev aflyst eller rettere udsat pga. af højt coronasmittetal. Koncerten blev erstattet af en koncert i maj med samme musikere.

I august inviterede vi til sommersang fra Højskolesangbogen i præstegårdshaven.

Menighedsrådets bidrag til årets byfest har typisk været en koncert i kirken. I 2022 blev koncerten erstattet en masketeaterforestilling med Dunkelfolket.

Foredrag m.m.
Året bød på formiddage med ”kaffeslabberas” med kaffe, sang og fortælling på programmet. Sognene i vestdelen af provstiet inviterede i fællesskab til to arrangementer: Foredrag om sorg v. Esben Kjær og foredrag med overskriften ”Se muligheder i landsbyen” v. Søren Vester.

Samtalerække vedr. ønsker og forslag til nye aktiviteter
Med ønske om at sætte flere kirkelige og folkelige aktiviteter i gang gennemførte de enkelte menighedsrådsmedlemmer i foråret samtaler med borgere. Det blev en særdeles positiv oplevelse! Vi mødte stor imødekommenhed, og der blev fremført mange og meget forskellige ønsker og forslag. På møde i september for alle, der var blevet interviewet, blev ønskerne fremlagt. Menighedsrådets ønske var, at borgere i sognet ville medvirke i planlægning og igangsættelse af de nye aktiviteter. Der var mødedeltagere, som meldte sig til at medvirke ved to af de foreslåede aktiviteter: Minihøjskole og børneklub/friluftsaktiviteter for børn.  Der blev nedsat en minihøjskole-arbejdsgruppe, som havde første planlægningsmøde i efteråret. Første børneklub-arrangement blev afholdt i december. 

BYGNINGER 

Istandsættelse og forandringer i kirkerum
I forbindelse med menighedsrådets ønske om istandsættelse og forandringer i kirkerummet aflagde Nationalmuseets konsulenter i marts besøg for at besigtige det historiske inventar og de kalkede flader. Det var et længe ventet besøg, idet Nationalmuseets vurdering var en forudsætning for, at vi kunne komme videre med projektet. Menighedsrådet modtog efter besøget en udførlig rapport, hvori det nøje er beskrevet, hvilke dele af det historiske inventar, der kan tåle at blive ændret, og hvile bevaringsmæssige hensyn, der bør gælde ved istandsættelsesarbejdet. Med udgangspunkt i besigtigelsesrapporten udarbejdede arkitekt med input fra menighedsrådet i efteråret skitseforslag, som løbende blev drøftet og tilrettet. 

Præstegården
Vinduer på syd-og vestsiden blev udskiftet.

Istandsættelse og fornyelser i præstegården er tiltrængt på en række områder.  På baggrund heraf er der i et samarbejde mellem arkitekt og præstegårdsudvalg   udarbejdet en vedligeholdelsesplan.

Tilkøbt grund / P-plads
Den 1. april overtog menighedsrådet den tilkøbte byggegrund på Skørpingvej 5. Hensigten er, at der i 2023 etableres P-plads på grunden.

Materielgård
Arbejdet med en tiltrængt ombygning og renovering af materielgård er afsluttet. Med bl.a. nye båse til opbevaring af materialer, ny port og nyt hegn har vore gravere fået betydelig bedre arbejdsforhold. Samtidig har det synsmæssigt gjort en stor forskel, at de nedslidte materialer blev udskiftet. 

 

 BUDGET OG REGNSKAB 2022

Budget

Regnskab

Kirkebygning og konfirmandstue

196.744

194.495

Kirkelige aktiviteter

963.355

890.475

Kirkegård

486.930

530.638

Præstebolig

70.366

127.490

Administration m.m.

122.900

142.979

Finansielle poster (renter, feriemidler m.m.)

145.663

134.622

Tillægsbevilling*

40.000

   

 

2.025.958

2.020.699

*Tillægsbevilling begrundet i øgede el-og varmeudgifter

 

INDSATSOMRÅDER 2023

  • Udskiftning af vinduer på præstegårdens nordside  
  • Start på vedligeholdelsesplan for præstegården
  • Igangsættelse af istandsættelse og ombygning i kirkerummet
  • Etablering af P-plads
  • Reparation / udskiftning af kirkegårdslåger
  • Start på minihøjskole 

MENIGHEDSRÅDET

Menighedsrådet afholder møde en gang om måneden bortset fra juli måned, og møderne er offentlige! Oversigt over menighedsrådsmedlemmer, ansatte, mødetidspunkter og mødereferater er tilgængelig på kirkens hjemmeside www.astruprostrupkirker  

I november 2021 indtrådte Inge Andersen i menighedsrådet, idet Niels Schøler anmodede om orlov pga. sygdom. Hurtigt herefter – den 22. januar – modtog vi med stor sorg meddelelsen om, at Niels var afgået ved døden. Niels var dybt engagereret i menighedsrådsarbejdet og ydede en kæmpe indsats, og hvor er han er savnet! Mange tanker er gået til hans kære familie.

Sluttelig skal der lyde en stor tak til alle ansatte for godt samarbejde og stort engagement. 

Rita Rydborg, menighedsrådsformand,

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed